Blokmurværk bidrager til lavere klimaaftryk

Ejendomsudvikleren Birch Ejendomme har valgt blokmurværk til et boligbyggeri i Ballerup. Urban Power og Sweco har taget imod udfordringen og sat stregerne til projektet, der med sine seks etager bliver Danmarks højeste byggeri opført med blokmurværk

Af Jacob Egevang

Magasinet Grønnere Byggeri, februar 2026

Mindre betonfundamenter

Det er ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Sweco, som har forestået beregningerne på byggeriet i Lautrupvang. 

- Sammen med Birch Ejendomme har vi tidligere bygget med blokmurværk i fire, fem etager, så vi havde god, fælles erfaring, da vi indledte samarbejdet omkring Lautrupvang, hvor målet altså var seks etager. Det indledende samarbejde handlede om at undersøge, hvorvidt det overhovedet ville være muligt at bygge op i seks etagers højde, fortæller teamleder hos Sweco Nicolai Peter Mortensen. 

- Vi har beregnet statikken på byggeriet, og det har krævet en del ekstra undersøgelser at nå frem til bygbarhed i seks etager. Det kan lade sig gøre, fordi byggeriets kerne omkring trapper og elevatorskakter opbygges i traditionelle konstruktioner med beton og stål, samt fordi stabiliteten i byggeriet desuden støttes af traditionelle betondæk. 

Nicolai Peter Mortensen fortæller videre, at man har arbejdet på at optimere tykkelsen af ydermurene ud fra ønsket om at begrænse anvendelse af beton i byggeriets fundamenter. 

- Vi har regnet på, hvor tynde ydermure, vi kunne arbejde med; for jo tyndere mure, jo mere kunne vi reducere betonforbruget i fundamenterne. 

Byggeriet i Lautrupvang består i de nederste dele af ydermurene af 200 mm tykke blokke og ender øverst på 150 mm. Omkring vindueshuller og ved altaner er blokkene tykkere for at sikre den nødvendige bæreevne. Til de indvendige vægge anvendes 240 mm. Hver enkel blok måler 500x1000 mm og vejer godt 200 kg. 

Nyt liv til erhvervsområde

Boligbyggeriet på Lautrupvang i Ballerup er udviklet af Birch Ejendomme i tæt samarbejde med arkitekterne hos Urban Power og ingeniørerne hos Sweco. Byggeriet. Byggeriet der står færdigt ultimo 2027 er klar med 121 lejeboliger og markerer et vigtigt skridt i transformationen af området, som ellers er præget af erhvervsbyggeri. Med de nye boliger er det ambitionen at skabe en mere levende bydel, hvor der også bliver liv efter arbejdstid. 

Boligerne indrettes med en variation i størrelse og type for at tiltrække en bred målgruppe af beboere. Visionen er at skabe et boligområde, hvor både studerende, singler, par, familier og seniorer vil bo. På den måde skal bebyggelsen bidrage til en mere mangfoldig beboersammensætning i området og understøtte udviklingen af et levende og alsidigt bykvarter. 

Arkitekturen er udviklet af Urban Power i samarbejde med ingeniørvirksomheden Sweco. Arkitekterne har været involveret i projektet gennem hele udviklingsforløbet – fra arbejdet med lokalplanen til udformningen af de enkelte bygninger samt landskabsbearbejdningen omkring dem. 

Flere boligblokke

Bebyggelsen disponeres i flere boligblokke, som varierer i højde og placering. Det giver mulighed for at skabe opholdsrum og grønne forbindelser mellem husene og sikrer samtidig gode lysforhold i både boliger og uderum. Bygningerne opføres i op til seks etager og får altaner, der giver beboerne adgang til private uderum og samtidig bidrager til at skabe et åbent og levende udtryk i arkitekturen. 

Mellem bygningerne etableres et sammenhængende landskabsrum med biodivers beplantning, der skal fungere som fælles mødesteder for beboerne. Her planlægges grønne opholdsarealer, stiforbindelser og mindre pladser, som kan danne ramme om et godt hverdagsliv. Områdets boldbane bliver konstrueret, så den også kan opsamle og håndtere regnvand ved stormflodshændelser.

I takt med skærpede lovkrav for udledningen af CO2 i byggeriet arbejder branchen som bekendt på flere felter; mere træ, mere genanvendelse og genbrug af materialer, eldrift af maskiner og køretøjer osv. Men når det gælder opbygning af stabiliserende facadekerner, er branchen stadig udfordret. De fleste etageejendomme opføres fortsat med støbte betonelementer, der i kombination med stålarmering udgør bygningens stabiliserende kerne. 

Trods mere udbredt anvendelse af blandt andet FUTURECEM, der produceres med ca. 30 procents CO2-reduktion i forhold til traditionel beton, så er og bliver beton den største post i byggeriets samlede klimaregnskab. Ifølge Build Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet repræsenterer anvendelse af beton og dertil hørende stålarmering op mod halvdelen af dansk byggeris samlede CO2-udledning.  

Blokmurværk i højden

Hos ejendomsudvikleren Birch Ejendomme har man i mange år arbejdet med et alternativ til den traditionelle opbygning i beton, nemlig blokmurværk med kalksandsten suppleret med porebeton. 

Birch Ejendomme har indtil nu kun anvendt blokmurværk til rækkehusbyggeri og til lavere etagebyggeri, men med Lautrupvang i Ballerup har ejendomsudvikleren nu igangsat et boligbyggeri, der strækker sig op i seks etager. 

Man har først og fremmest valgt denne konstruktionsmetode for at reducere boligbyggeriets klimaaftryk. Blokmurværket har et lavere aftryk end traditionelle betonelementer, og Lautrupvang-byggeriet lever både op til gældende klimakrav og til de skærpede krav, der forventes indfaset i de kommende år. 

- Sammen med ingeniører fra Sweco og arkitekter fra Urban Power har vi igangsat byggeriet af 121 boliger i Lautrupvang. Når det nye boligkvarter står færdigt i 2027, er det Danmarks højeste bygning opført i blokmurværk, fortæller Claus Møller, der er COO hos Birch Ejendomme. 

Fordele ved blokmurværk

Ifølge Birch Ejendomme er der flere fordele ved at bygge med blokmurværk. Når det gælder klimapåvirkningen, ligger udledningen pr. m2/år nede på 5,76 kg CO2 ækvivalenter, hvor kravet er 7,5 emissionsfaktorer, så vi er et godt stykke under klimakravet med blokmurværk. Dertil er transporten af materialer både billigere og mindre udledende. 

- Blokmurværk er væsentlig lettere end traditionel beton, så vi henter også en pæn besparelse, når materialerne skal transporteres til byggepladsen, både på økonomi og CO2-udledning. 

Udover blokmurværkets lange levetid og dets genanvendelsespotentiale i knust form, fremhæver Claus Møller desuden, at byggeri med blokmurværk er mere fleksibelt end traditionelt byggeri med betonelementer. 

- Vi behøver ikke de store byggepladskraner, der som bekendt giver begrænsninger, og bestemmer takten på byggepladsen. Når vi opbygger med blokmurværk, kan vi nøjes med mindre kraner, der nemmere kan flyttes fra det ene sted til det andet på byggepladsen. 

Et råhus med blokmurværk som materiale er ifølge Birch Ejendommes COO én til én ikke væsentligt billigere end et betonelementbyggeri, men når man har oparbejdet erfaring i at bygge med materialet, kan der hentes besparelser på byggeprocessen. 

- Med den fleksibilitet, vi opnår i processen, viser vores tidsplaner, at vi bygger væsentlig hurtigere med blokmurværk.