Strategisk PR for Bounce Film
Som en integreret del af produktionen af Lasse Spang Olsens nye film ‘Grise kan ik’ klatre’ skulle presse og publikum inviteres til optagelserne af tre ekstreme bilstunts i Odense Kanalpark 18. april 2026.
I samarbejde med Influenter A/S varetog Cornfield Press arbejdet med at få bred pressedækning af stuntoptagelserne for Bounce Film.
Kundens ønske var, at både landsdækkende og regionale tv-stationer, samt dagblade, fagmagasiner og øvrige medier dækkede eventen.
Vores PR-indsats forløb over tre uger og omfattede afdækning af relevante medier, udarbejdelse af PR-materiale samt telefonisk og skriftlig kontakt med udvalgte journalister og redaktioner. Resultatet blev tilfredsstillende med dækning på blandt andet DR Nyheder, TV2 News, TV2 Fyn samt Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Ritzau m.fl.
