Jubilæumsbog, Leif Sylvester 80 år

Forlag: Galleri Python

Forfatter: Leif Sylvester

Redaktion: Jacob Egevang

Design: Michael Kornmaaler

øjeblikket er fuld af tilfældigheder som kan havde stor indflydelse på fremtiden

ja på resten af ens liv

nogle påstår at der ingen tilfældigheder er men at det hele er valg men ingen kan vel påstå det er kun er valg

en fuld tømmersvend i arbejdstøj skal en sen nat finde penge til en taxa og tømmer sine lommer ude på gaden hvorved der falder et par små søm ud på cykelstien som fru advokat lise bruun næste morgen får op i sit cykeldæk og punkterer fordi hun havde god tid og vejret var godt så hun den morgen valgte at cykle til kontoret 

og fordi hun punkterer møder hun en mand som den morgen går en lille omvej til arbejdet og derfor kommer forbi og hjælper hende med cyklen

de bliver gift, får to børn og lever sammen i otte år lige indtil der opstår nogle andre tilfældigheder

og ja tømmersvenden valgte at gå på druk og fru advokat lise bruun valgte at tage cyklen og den rare mand valgte en lille omvej  

men det er sammenspillet af tilfældigheder og rækkefølgen der er afgørende og det er tilfældigt

jeg vil være så imødekommende over for dem der påstår det hele er valg og sige at tilfældighedernes spil er valg og fravalg af tilfældigheder

prøv bare at tænke på de mange tilfældige fravalg man tager gennem tiden som kunne havde haft en anden og stor indflydelse på ens liv

jeg syntes det er sjovt at lege med de tanker

for eksempel hvis det var blevet til noget med kæresten fra efterskolen som senere viste sig at blive voldelig og var lige ved at dræbe sin partner

eller hvis man havde sagt ja til at besøge hende fra toronto man tilfældigt havde mødt på skøjtebanen i løgstør

så havde man måske haft et liv som pelsjæger i de canadiske skove

Cases: bøger