Tag- og facadeløsninger til arktiske egne
Af Jacob Egevang, journalist
Byggeri i arktiske egne stiller særlige krav til materialevalg og -levetid, modstandsdygtighed, samt til mængden af den man-power, der skal lægges på byggepladserne. Den nordjyske virksomhed AB Byggeprofiler leverer en pakke af forskellige sandwichpaneler, facade- og tagplader, der gør det nemt og hurtigt for entreprenørvirksomheder at opføre alt fra industrihaller til boliger og erhvervsejendomme i arktiske egne.
Højt saltindhold i luften, høj luftfugtighed og meteorologi i overhalingsbanen er hverdag for de fleste bygherrer i Grønland og på Færøerne. Byggepladser på disse breddegrader er præget af behovet for særlige materialer; ikke mindst, når det kommer til tag- og facadekonstruktioner, der kan modstå vejrforholdene.
- Med vores produktion i både Sverige, Finland og Canada har vi opbygget know how og produktudvikling, der tager afsæt i det arktiske og nordatlantiske klima. Vores tag- og facadeprodukter er skabt til disse egne, og vi hjælper både med opmåling, belastningsberegninger, statik og så videre, fortæller Lars Houlberg Svendsen, der er driftschef hos AB Byggeprofiler.
Modstandsdygtige sandwichpaneler
De finsk producerede Ruukki sandwichpaneler danner overflade både indvendigt og udvendigt, og det nyeste skud på stammen er et 300mm corten sandwichpanel. Alle paneler leveres efter mål og er nemme at montere med fer og not, så de nemt glider sammen.
- Vi er med gennem hele processen. Vi hjælper med at specificere, tage mængder ud og foretage beregninger i forhold til vindstyrke og sug på den færdige bygning.
Ruukki sandwichpladerne, der kan anvendes til både tag og facade på eksempelvis lagerbygninger, giver ekstrem kort byggetid, så du hurtigt får lukket bygningen tørt af. De monteres med skruer i bygningens stålspær, og fire mand kan montere op til 600 m2 på en enkelt dag.
De rustfri sandwichpaneler er produceret med 80 procent genanvendt aluminium og leveres i en mangfoldig mængde af overflader og farver.
Modstandsdygtig alufacadebeklædning i trælook
AB Byggeprofiler tilbyder også et sortiment af aluminiumsfacadeplader, der ligner traditionel træbeklædning. Fast Plank, der har været produceret og tryktestet i Canada i 40 år, er ekstremt nemme at montere og leveres med 50 års garanti.
- Der er flere fordele ved disse plader. For det første får du en skjult montering af skruen, der gør det nemt for håndværkerne, og som samtidig giver en utrolig flot finish. Fast Plank monteres hurtigt med specialudviklede clips, så du kan undlade brug af lægter; her kan du montere direkte på den ønskede overflade.
Aluminiums Klikfals, der modstår saltpåvirkning
De 100 procent rustfri Trend klikfals er også værd at fremhæve som materialer, der modstår kraftig saltpåvirkning og arktisk klima. Trend Klikfals, der fås i flere farver, har ingen synlige skruer, da de klikkes oven på hinanden og skrues fordækt i siden af klikfalsen, inden den klikkes sammen.
- Med Trend Klikfals sortimentet lægger vi for at sige det på jysk pæn afstand til konkurrerende produkter i denne kategori. Vi producerer både tagplader, faldstammeudluftning, skotrender med videre efter mål. Det gør det ikke bare supernemt og omkostningseffektivt at lægge tag; det betyder også, at materialespildet er minimalt, fortæller Lars Houlberg Svendsen.